lassen.net
Tuborg Boulevard 12 - DK 2900 Hellerup
Tlf.: +45 39 90 08 25 Fax: +45 36 94 40 10 info@lassen.net
Forsiden Presserummet Hvad kan vi 2006


 
Landtransportskolen
Efteråret 2001
Ambulanceuddannelse, nu med ét års sundhedsuddannelse
  Den nye uddannelse er ens for redderne i alle korpsene, herunder også for Falck. Den indeholder én sundhedsuddannelse på et år, hvilket er langt bedre end de gamle fem ugers AMU-kurser som især de kommunale korps tidligere benyttede.
 
Ens uddannelse og et frit jobmarked
Det er en politisk beslutning at redder uddannelse skulle ensrettes, så der ikke var forskel på en Falck redder og en kommunal redder. Det giver også mulighed for etableringen af et frit jobmarked for ambulancepersonale mellem de forskellige entreprenører, hvor Falck er den helt store udbyder. Sådan har der ikke været tidligere. Før hen stillede hvert redningskorps sine egne krav til ambulancepersonalets uddannelse, og stod i et vist omfang også selv for uddannelsen. Det medførte svingende uddannelses- og servicemæssige forhold for patienterne i de forskellige korps. Uddannet i et kommunalt korps, gav sjældent mulighed for ansættelse hos Falck.
 
Større job fleksibilitet:
En redder med den nye uddannelse kan uden problemer udføre forskellige opgaver udover ambulancehjælp, eksempelvis brandslukning og autohjælp. For arbejdsgiveren giver det mulighed for en effektivisering af arbejdsdagen. Samfundet får også et bedre beredskab, og ambulancepersonalet får mulighed for at overgå til de andre opgaver, som ligger i uddannelsen. Det har mange ansatte behov for efter en årrække, med de fysiske og psykiske krævende ambulanceopgaver som slider på krop og sjæl.